Blogs

Her finder du beretninger fra profiler i AL-Bank Ligaen samt nogle af danskerne i det store udland.

Spillerne vil fortælle om deres dagligdag, bestemte episoder fra kampene, nogle af deres højdepunkter i karrieren og lignende. Generelt for bloggen er det, at spillerne har frit råderum over hvad de vil skrive om og hvordan de vil skrive om det.

Hockeyzone.dk går ikke ind og redigerer i hverken indhold eller meninger.

 

Sæsonen 07/08

06-09-2008 13:04

Jeg har fået den store fornøjelse af at blogge på dette nye og spændende hockeysite. Jeg kommer til at skrive lidt om, hvordan det går på den anden side af sundet.

 

Jeg kan jo begynde med at fortælle hvordan det gik sidste sæson, i henholdsvis Herlev og til slut i finske Tappara Tampere.

 

Sæsonen startede i Herlev, hvor vi kun kunne gøre det bedre, efter to knap så gode år. Vi var et meget ungt hold, og det skulle blive spændende at se om vi kunne følge med. Som vi alle ved, og efter som vi har sluttet sidst i to år, rækker budgettet ikke til de helt store klassespillere. Derfor var det chancen for alle os unge spillere, for at vise hvad vi kunne.

 

Mit personlige mål var at vise over for mig selv, at jeg kunne spille med alle de gode spillere i ligaen. Jeg ville også prøve at lede i form af hårdt arbejde. Jeg er ikke den der siger de store ord i pausen, men hellere den der går forrest på isen.

 

For at have en chance i kampene, skulle vi være det hold som arbejdede hårdest hver eneste kamp. Jeg tror vi tabte de første otte kampe, men dog tabte vi ikke stort. Som jeg husker det var fire eller fem af dem i overtid. Vi kæmpede hårdt i alle kampene, men havde ikke marginalerne på vores side. Det slog os dog aldrig ud, og vi fightede videre. Derefter gik det ellers vores vej. Fire kampe i træk vandt vi, og følte alt vores hårde arbejde gav pote. Det var simpelthen en fantastisk følelse - jeg bliver helt glad inden i hver gang jeg tænker på det. Især da vi vandt i Herning, det var en ubeskrivelig sejr i overtid.

 

Senere gik vi dog ret døde, vi spillede ikke vores eget spil og fik tæsk på stribe. Personligt tror jeg det skyldes for lidt erfaring på holdet, samt det faktum, at vi var trætte og havde en for smal trup. Der var ingen tro tilbage til sidst, og selvom jeg altid vil vinde var det svært at finde motivationen - især også da vi solgte ud af spillere.

 

Vi kunne definitivt ikke nå slutspillet, og for at gøre mine landsholdschancer bedre, blev det min tur til at forlade Herlev. Jeg var i den heldige situation, at Herlev ikke ville stå i vejen for mig, og fik chancen i det finske. Noget der kom op i sidste øjeblik. Fik en opringning for min agent kl 16.00, og fik at vide jeg skulle på flyveren kl 20.00 om aftenen.

Jeg stødte til truppen næste morgen, og begyndte så mit lille eventyr. Men det skulle vise sig at være en tough start. Vi var fem angribere i 4.kæden, og dermed meget hård konkurrence om bare at klæde om til kamp. Niveauet var rigtig godt, og alle spillere var dygtige. Men det var alligevel en stor omvæltning at komme fra at spille over 20 min. per kamp i Herlev, til at spille langt under 10 min. - hvis jeg overhovedet var klædt om.

Spillede min første kamp om lørdagen allerede. Lokalbrag foran små 8000 mennesker. En kæmpe forskel fra Danmark, og især Herlev (uden at fornærme nogen). Det føltes godt, og fik godt 10 min.

 

Kampene derefter er ikke noget at skrive om, på nær den kamp jeg scorede mit første mål. Det var lidt komisk, fik nemlig kun tre skift i hele kampen. Det var godt seks grundspilskampe jeg nåede, inden der var dømt slutspilsfeber.

I sidste grundspilskamp blev en fra førstekæden skadet. Jeg fik så chancen og den store fornøjelse at spille sammen med Timo koskela (tidligere Herning) og Janne Öjanen. Det var en stor oplevelse, og vi spillede sammen de næste 5-6 kampe. Vi gik videre til semifinalerne, og personligt fik jeg også nogle point på kontoen. Jeg følte mig bedre og bedre for hver kamp der gik, men desværre tabte vi semifinalerne til Kärpät og skulle spille om bronze.

 

Det var en kamp hvor alt simpelthen lykkedes for mig, og min bedste kamp på hele året. Alt gik min vej, og fik scoret 3 mål. Og da vi vandt kampen 4-3, var det fedt at kunne bidrage med en så stor del. Min første medalje i karrieren og en kæmpe oplevelse i det finske. Jeg må nok indrømme at de to måneder er de bedste i karrieren hidtil. Store oplevelser, fed hockeykultur og fin by.

 

Da jeg fik af vide jeg skulle med til Canada, var jeg selvfølge rigtig glad og stolt. Hockey VM i hockeyens hjemland, kan ikke være større. Husker b.la. en episode hvor jeg var på vej ned i fitnessrummet, foran går en ret stor russer. Da han vender sig om, finder jeg ud af det er Ovechkin. Det er ret sjovt at gå rundt blandt og spille mod verdens bedste spillere. Men alt i alt en ret fed afslutning på en personligt god sæson.

 

I denne sæson repræsenterer jeg så Malmø Redhawks, en sæson jeg ser utrolig meget frem til. Kan ikke vente med at komme rigtig i gang med sæsonen. Jeg ser især frem til kampen mod Leksand, i den splinternye Malmö Arena. Den nye arena rummer 12500 tilskuere og bliver super fed, så det er bare med at komme over og kigge.

 

 


 

Seneste Indlæg

Så skydes VM i gang

24-04-2009 17:36
Nichlas Hardt ser frem mod den sidste dag, inden det går løs mod Tjekkiet.

Hardt: Tvivlsom udvisning blev afgørende

06-02-2009 19:01
Hardt skriver om OL-kvalifikationens to første dag.

Hardt: Blenderen var min bedste julegave

11-01-2009 18:04
Ny blog fra Nichlas Hardt om krisen og julegaver.

Landsholdsuge og tid til Malmö Arena

12-11-2008 14:13
Nichlas Hardt fortæller om turen med landsholdet og den forestående premiere i Malmö Arena.

Opstarten i Malmö

11-10-2008 09:41
Nichlas Hardt fortæller her om sine første kampe i Malmö-trøjen.
Side 1 af 2Videre  

 

 

 

 

 

 

 

 

Seneste blogindlæg 

Så skydes VM i gang

24-04-2009
Nichlas Hardt ser frem mod den sidste dag, inden det går løs mod Tjekkiet.

Hardt: Tvivlsom udvisning blev afgørende

06-02-2009
Hardt skriver om OL-kvalifikationens to første dag.

Fagemo: De unge må lære at være mere egoistiske

27-01-2009
Linus Fagemo fortæller om talenter, udlændingegrænsen og koncerter.

Hardt: Blenderen var min bedste julegave

11-01-2009
Ny blog fra Nichlas Hardt om krisen og julegaver.

Ninento Wii var den bedste julegave

02-01-2009
Linus fortæller om økonomiske problemer, landsholdshockey og den bedste julegave.

Landsholdsuge og tid til Malmö Arena

12-11-2008
Nichlas Hardt fortæller om turen med landsholdet og den forestående premiere i Malmö Arena.

Ishockey er bedre end fodbold

06-11-2008
Linus Fagemo bl.a. om interessen for dansk ishockey.

Agents syn på Elitserien

13-10-2008
Agenten Søren Schwartz fortæller om Elitseriens indledende runder.

Opstarten i Malmö

11-10-2008
Nichlas Hardt fortæller her om sine første kampe i Malmö-trøjen.

Fagemo: Mere træning i Danmark end Elitserien

03-10-2008
Linus Fagemos første blog om livet i Danmark

Sæsonen 07/08

06-09-2008
Nichlas Hardt beskriver her sæsonen 07/08, som gav ham hans store gennembrud og en uforglemmelige oplevelse ved A-VM i Canada.